Bustur til kunstmessen Art Herning

med et par kunstforedrag:
Jan Andersson – Steinprent – Færøerne
Tom Jørgensen – Kunstformidling og Kunstavisen

Lørdag d. 1. februar, kl. 8.00 til ca. 18.30
Mødested: Sct. Olai Plads, 9800 Hjørring, afgang kl. 8.00
Pris: 350 kr. for medlemmer og 400 kr. for ikke-medlemmer. Der er begrænset deltagerantal på 50.
Dette omfatter entré til Art Herning, introduktion til Steinprents udstilling, kunstforedrag af Tom Jørgensen, formiddagskaffe og bustransport. (Frokost er for egen regning).
Tilmelding: senest d. 25. januar 2025 til Vibeke Brix på mail vibeke.brix@nordfiber.dk. Oplys navn, tlf. nr. og om du er medlem af KVIV.

KVIV tilbyder i år en tur til en af Danmarks største Galleri-udstillinger: Art Herning. Her kan du møde nogle af de førende danske gallerier, der medbringer hundredvis af værker i forskellige prisklasser fra internationale, landskendte og nye talentfulde kunstnere. Find kunst, der provokerer, undrer, vækker glæde og får dig til at stille spørgsmål.
Før vi går på udstilling
møder vi Jan Andersson fra Steinprent, Færøernes Grafiske Værksted. Han vil give os en introduktion til sin egen udstilling på Art Herning, fortælle om kontakt og udvælgelse af kunstnerne, samt deres arbejde i værkstedet på Færøerne. Hør og se om arbejdet ved dette link: Steinprent Færøernes Grafiske Værksted Ved dette link kan også ses hvilke værker, der er med på Art Herning.
Derefter er der udstilling på egen hånd

Sidst på dagen (kl. ca. 15) mødes vi med kunstformidler og redaktør på Kunstavisen: Tom Jørgensen, som fortæller om sin nye bog: 101 kunstnere 2024/25 (kunsthåndbog) hvori man finder spændende nye kunsttalenter i alle aldre, fra alle egne af Danmark. Se https://kunstavisen.dk/